Hjem / Teknologi & opfindelser / Robotdinosaur skriver udviklingshistorien om
Et robotskelet af dinosauren Caudipteryx demonstrerer, at løb har fået dens “protovinger” til at blafre, hvilket måske har ført til udviklingen af aktiv flyvning.

Robotdinosaur skriver udviklingshistorien om

Hurtige hop fik vingerne på de første dinosaurer til at bevæge sig i luften. Det viser et eksperiment med intelligent robot.

Videnskaben har længe undret sig over, hvordan de første større flyvende væsner overhovedet kom i luften i første omgang. Dinosaurerne var de første hvirveldyr, der blev velsignet med flyvningens kunst, og det har i mange år været antaget, at flyvning startede som en slags glideflugt fra træ til træ ligesom et flyveegern. Men ny forskning og medvirken af en intelligent robot synes nu at vise, at i hvert fald nogle dinosaurarter kunne gå fra hop direkte til at blive luftbårne uden brug for svæveflyvning i en overgangsfase, og det får måske forskerne til at skrive flyvningens evolutionshistorie om.

Fundet af den berømte 150 mio. år gamle øglefugl Archaeopteryx havde på trods af fjer og vinger ikke særlige flyveevner og bevægede sig mest sandsynligt i glidende hop som en fasan. Men et nyligt studie har vist, at glideflugt ikke nødvendigvis er et naturnødvendigt ”skridt” på vej til flyvning med baskende vinger. Og det fik forskerne til at vende opmærksomheden mod en større påfugleagtig dinosaur ved navn Caudipteryx, der faktisk havde et par fjerklædte, men ubrugelige “protovinger”. Selv om dyret derved ikke kunne flyve, vil vingerne formentlig have basket af sig selv under løb, og det kan i sidste ende have ledt til udviklingen af egentlig aktiv vingeflyvning.

Løb fik vingerne til at blafre

Forskerne computeranalyserede derpå de mekaniske påvirkninger løb havde på forskellige områder af kroppen. Resultatet af beregningerne viste, at hvis Caudipteryx løb med en fart af mellem 2,5 og 5,8 m/sek. ville vibrationerne fra ben og lårmuskler have fået de fjerklædte protovinger til at flakse op og ned. Og det er jo ikke nogen hurtig fart for et dyr, der antageligt vil have kunnet præstere over 8 m/sek.

Men for også at afprøve teorien i praksis i den virkelige fysiske verden byggede forskerne en Caudipteryx-robot i fuld skala og lod den løbe med forskellige hastigheder på et løbebånd. Og ganske som computeren havde regnet ud, flaksede vingerne løs, når dyret løb. For at det ikke skulle være løgn efterprøvede forskeren yderligere tesen ved at montere et par kunstige vinger på ryggen af en ung struds, hvilket gav samme sigende resultat. “Vores forskning med såvel computer som robotter demonstrerer tydeligt, at baskende vinger var en naturlig sideeffekt af almindeligt løb på jorden,” mener Jing-Shan Zhao, der ledede forskerteamet. “Og selv om flaksene ikke kunne løfte dinosauren op i luften på det tidspunkt, er det meget sandsynligt, at baskende vinger har udviklet sig tidligere end glideflugt.”

Næste skridt bliver at finde ud af, hvor meget opdrift og fremdrift vingerne har kunnet give, når de flaksede.

Robotforsøget kan du se på nedenstående video:

 

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Markerede felter skal udfyldes *

*

200-125   300-075   210-260   210-060   300-115   100-105   300-101   400-101   300-320   300-070   300-206   200-310   300-135   300-208   810-403   400-050   640-916   642-997   300-209   400-201   200-355   352-001