Hjem / Kultur & samfund / Robot afholder verdens første solo-fernisering
Ai-Da.
Robotten Ai-Da fortolker omverden i algoritmer og omsætter sine ”indtryk” på lærreder.

Robot afholder verdens første solo-fernisering

For første gang åbner en robot soloudstilling af egne kunstværker. Robotten Ai-Da er udstyret med arme, menneskelige træk og en AI, som kan ”tænke” kunstnerisk.

Med et motiv, malergrej og kunstig intelligens er robotten Ai-Da i stand til at fremstille selvstændige værker. Den kunstneriske robot kan på egen hånd analysere et motiv og derefter omsætte det til et lærred. Resultaterne fra den såkaldte kunstnerrobots pensel bliver nu fremvist i Oxford, England, hvilket gør udstillingen til verdens første soloudstilling for en robot.

Ai-Da består af en krop med menneskelignende træk, men bag de glasagtige øjne hviler en kunstig intelligens, som gør hende i stand til at analysere et billede, som er blevet placeret foran hende. Data fra analysen bearbejdes af en algoritme for at dirigere bevægelsen af hendes arm, så hun kan lave skitserne.

Ifølge leder af Ai-Da-projektet, kunsthandler Aidan Meller, er robottens produktioner forskellige hver gang, selv om input og stimuleringer har været de samme.

Indtryk opsamles via kamera

Kunstnerrobotten er fremstillet af et team af ingeniører specialiseret i robotter med menneskelige funktioner og tilsat algoritmer udviklet af forskere ved Oxford University. Indsamling af data sker via kameraer indsat i Ai-Das øjne. En række algoritmer sender derefter instruktioner til robottens hånd.

Først tegner Ai-Da en skitse, for eksempel af et træ. Forskerne plotter koordinaterne fra hendes tegning ind på en graf og kører dem gennem en AI med et neuralt netværk, et computersystem, der er modelleret over den menneskelige hjerne. Herefter printes resultatet på et lærred, og en menneskelig kunstner farvelægger det endelig værk.

“Potentialet i, at teknologi kan forstærke menneskets kreative evne, udvide de opnåelige horisonter for kreativt udtryk og opnå eget kreativt potentiale som en selvstændig enhed, er så fascinerende og spændende,” siger Aidan Gomez, en forsker ved Oxford, der arbejder på projektet.

Som vi har beskrevet før, så har Ai-Da taget navn fra Ada Lovelace, verdens første computerprogrammør, og udstillingen i Oxford er en hyldest til AI og robotikkens historie. De udstillede værker omfatter tegninger, malerier og skulpturer, der er frembragt via instruktioner fra Ai-Das algoritmer.

Udover værkerne er udstillingen ledsaget af skærme med optagelser af Ai-Da, hvor robotten oplæser digte stykket sammen af værker fra Oscar Wilde og Fjodor Dostojevskij.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Markerede felter skal udfyldes *

*

200-125   300-075   210-260   210-060   300-115   100-105   300-101   400-101   300-320   300-070   300-206   200-310   300-135   300-208   810-403   400-050   640-916   642-997   300-209   400-201   200-355   352-001