Hjem / Politik, stat & kommune / Politikere frygter falske nyheder skrevet af kunstig intelligens
Præsident taler.
Billigere teknik og færre data kan gøre det nemmere at udsprede falske nyheder. For eksempel under det kommende præsidentvalg i USA.

Politikere frygter falske nyheder skrevet af kunstig intelligens

Deepfakes er det nye inden for falske nyheder, og frygten for dem stiger. Derfor har amerikanske politikere diskuteret AI-generet manipulation op til det kommende præsidentvalg i 2020.

Falske videoer, ansigter og nyheder er ikke noget nyt, men takket være stadig smartere AI’er kan folk med ondt i sinde nemmere end nogensinde sprede falske budskaber. I dag behøver trolls, spioner og andre data-manipulatorer langt færre data til deres forehavende, samtidig med at teknologien bag er blevet mere tilgængelig og til lavere priser.

På den baggrund holdt det amerikanske Repræsentanternes Hus i sidste uge sin første høring, hvor der var fokus på deepfake – et nyt begreb for en undergruppe inden for falske nyheder, hvor indholdet er generet af AI.

Folkestemninger kan styres

De amerikanske politikere er især bekymret for, at udenlandske magter kan manipulere data og dermed spionere eller styre folkestemninger i det amerikanske samfund via de sociale medier. På den måde kan den nationale sikkerhed være i fare, frygter de.

Høringen faldt sammen med en række eksempler på data manipuleret ved hjælp af AI. Blandt andet har en rapport fra Associated Press afsløret, at en AI-genereret brugerprofil med falsk ansigt er blevet brugt til via LinkedIn at spionere mod amerikanske politikere.

Men trods skræmmende udsigter er den udvikling at forvente, mener menneskerettigheds-organisationen Witness.

”Mange af de måder, folk ville overveje at bruge deepfakes – at angribe journalister, antyde politisk korruption, manipulere beviser – er tydeligvis videreudvikling af eksisterende problemer,” siger Sam Gregory, programleder for NGO’en Witness.

”Vi bør forvente, at folk forsøger de nyeste måder at effektivere dem.”

Falsk indhold kan i politisk sammenhæng bruges til at angribe modstandere og i forvejen udsatte grupper, for eksempel kvindelige politikere. Her behøver materialet ikke være avanceret som deepfake, der ofte bygger på store mængder data.

Det seneste eksempel er en manipuleret video med formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi. Hastigheden på den publicerede video er sat ned, så politikeren virker beruset. Denne kategori kaldes cheapfake.

Tech-branchen skal med i kampen

Uanset, om manipulatorerne anvender datatunge, AI-generede falske nyheder eller blot sløver hastigheden på en video, kan det få alvorlige konsekvenser. Blandt andet under valgkampen op til det næste amerikanske præsentvalg, som finder sted i år, mener både politikere og eksperter. Derfor skal der gøres noget inden.

En rapport fra Witness i kombination med et lovforslag om deepfake fremlagt af Yvette Clarke, medlem af Repræsentanternes Hus, kombinerer en række løsningsforslag. Blandt andet skal virksomheder og forskere, der producerer værktøjer til fremstilling af deepfakes og investerer i modværktøjer, sociale medier og søgemaskine-virksomheder, investere i og integrere funktioner, som kan detektere manipulationer direkte på deres platforme. Sidst, men ikke mindst, bør lovgivere ikke kun fokusere på politikere, men også overveje beskyttelse af sårbare befolkninger og samfund, står der i rapporten.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Markerede felter skal udfyldes *

*

200-125   300-075   210-260   210-060   300-115   100-105   300-101   400-101   300-320   300-070   300-206   200-310   300-135   300-208   810-403   400-050   640-916   642-997   300-209   400-201   200-355   352-001