Hjem / Industri & landbrug / Opdatering: Sommerferiens vigtigste robotnyheder
Odense Investor Summit 2019
Michael Hansen Investment Manager, Invest in Odense åbner Odense Investor Summit 2019.

Opdatering: Sommerferiens vigtigste robotnyheder

Den store sommerferiemåned er overstået, og Rbot.dk er tilbage. Her får du en opdatering med de vigtigste robotnyheder fra slutningen af juni og hele juli. Læs om robotbegejstrede investorer, Universal Robots i USA, japansk AI-megafond, robotsensor på Roskilde Festival, ekspanderende Odense-firmaer (igen) og meget mere …

Robot-sammenhold i Odense skaber millionværdi

Der lå mange milliarder i tegnebøgerne på spring efter en god investering hos de 150 investorer, der gæstede Odense Investor Summit i slutningen af juni. Så de potentielle guldkalve skinnede i rampelyset, da 32 udvalgte danske og internationale virksomheder præsenterede sine visioner på det største arrangement for direkte investeringer i den verdensberømte danske robotklynge. Med en anslået vækst på op til 300 procent inden 2025 udgør den danske robotindustri en unik mulighed for at investere, så interessen var større end nogensinde før.

Michael Hansen Investment Manager, Invest in Odense åbnede Odense Investor Summit 2019 og han sagde bagefter:

”Odense er blevet stedet for udveksling af robotpenge. Vi er dybt ydmyge over den enorme internationale interesse, Odense Investor Summit skaber. Både danske og udenlandske gæster er meget imponerede over det sammenhold, man ser her. Det samlede robot-økosystem bakker 100 procent op og løfter hinanden. For eksempel lukker producenterne af industrirobotterne droner og healthcare-robotter ind uden tøven. Virksomheder i alle størrelser hjælper hinanden og deres pitches spændte fra en halv til 10 millioner uden problemer. Det er et helt unikt samarbejde og gav et formidabelt arrangement,” siger Michael Hansen Investment Manager, Invest in Odense.

Summitten tiltrak en hel delegation danske og udenlandske journalister fra blandt andet Schweiz, Holland, Canada og USA. En af dem, den amerikanske journalist og finansrådgiver John Santagate fra konsulentbureauet IDC i Boston, giver Michael Hansen ret:

”Set udefra er der ingen tvivl om, at Odense er stedet for kollaborative robotter. Det er helt afgørende med både opbakningen fra kommunen og styrken i netværket af investorer og medarbejdere på tværs af virksomhederne.”

Universal Robots får autoriserede træningscentre i Nordamerika

Nordamerikanske distributører af produkter fra Universal Robots åbner nu autoriserede træningscentre, der tilbyder unervisning, der spænder over grundlæggende til avanceret programmering af UR-rotter. De første fire træningscentre er lanceret. Yderligere ni skal følge inden udgangen af 2019.

Centrene vil gennemføre træningsmoduler, der dækker en række centrale og avancerede kobot-programmeringsfærdigheder, herunder kobot-scripting, industriel kommunikation og brug af interface. Små klassestørrelser skal sikre, at deltagerne får værdifulde færdigheder, de kan anvende straks på deres arbejdsplads, oplyses det.

Megamange penge ind i kunstig intelligens

SoftBank, en japansk gigant inden for teknologiudvikling, vil oprette en stor visionsfond, der skal understøtte udviklingen af teknologi og kunstig intelligens. Microsoft og Apple er nogle af de virksomheder, der forventes at bidrage til megafonden, som forventes at at råde over 108 milliarder investerings-dollar, over 720 milliarder kroner, skriver nyhedsbureauet Reuters ifølge Berlingske Tidende.

Middelfart-firma tester robot-sensor på Roskilde Festival

Virksomheden MRN fra Middelfart testede under Roskilde Festival – ifølge Fyens.dk – en ny, sensorbaseret sikkerhedsløsning til samarbejdende robotter, som gør det muligt for robotter og mennesker at løse opgaver i fællesskab. Den løsning involverede virksomheden de frivillige på Roskilde Festival i at teste og videreudvikle, så sikkerheden kan være i top, inden MRN efter planen senere på året vil sende robot-løsningen på markedet.

”Vi vil gerne have de unge menneskers input, når vi tester vores løsning. Vores tilgang er teoretisk forstået på den måde, at vi naturligvis prøver at tænke os til, hvor der kan opstå problemer. Men for de unge er teknologien en naturlig ting, og de handler mere umiddelbart. Det bliver interessant for os at se, om det eksempelvis er muligt for dem at snyde robotten,” fortalte Mogens Rosenvang, der er direktør hos MRN.

Teknologien kunne de frivillige på Roskilde Festival teste af på egen krop i et labyrint-spil i frivilligområdet Bar Dame, skriver Fyens.dk.

Britiske bygningsinspektører udskifter pen og papir

Storbritanniens førende statslige instans inden for boligforsikring og reklamationer ved byggeri, NHBC, har udstyret sine bygningsinspektører med robuste Panasonic Toughbook M1-tablets til brug ved byggepladsbesøg. Tidligere tog de 375 NHBC-bygningsinspektører rundt og noterede detaljer om deres byggepladsbesøg med pen og papir og tog billeder med et kamera, hvorefter de skulle hjem på kontoret og registrere inspektionsresultaterne på deres bærbare computere. På grund af det hårde miljø på byggepladserne var det ikke hensigtsmæssigt at tage en almindelig consumer-tablet frem. NHBC ønskede derfor at opgradere deres mobilteknologi til bygningsinspektørerne med en enkelt robust løsning, der både kunne bruges under besøg på stedet, men også hjemme ved skrivebordet.

Hver dag modtager inspektørerne deres daglige opgaver via enheden og bruger tabletten under besøg for at notere oplysninger. NHBC forsøger desuden at udnytte samtlige anvendelsesmuligheder ved de nye tablets. Dette betyder eksempelvis, at inspektørerne i højere grad gør brug af den nye, øgede fleksibilitet, som de får gennem foto- og videofunktionen på Panasonic-enheden frem for gammeldags kameraer.

Odico opretter indisk afdeling

Den odenseanske robotvirksomhed Odico har oprettet et udviklingsteam, Odico India, i Bangalore. Der er fem ansatte i teamet, oplyser virksomheden, der arbejder med robotudvikling inden for byggebranchen.

Kassow går ind i Schweiz

Kassow Robots fra Odense, der udvikler syvaksede robotarme, får nu sin første partner i Schweiz – forhandleren hedder Robotronics og har hovedkvarter i Winterthur.

Dermed er Kassow Robots reprænsenteret i alle de såkaldte DACH-lande, dvs. de tysktalende lande Tyskland, Østrig og Schweiz.

Scape Technologies lander første ordre fra BMW

Scape Technologies, der udvikler og markedsfører bin-picking løsninger til industrirobotter, afslutter første halvår med en ordre på to bin-picking systemer til den tyske bilkoncern BMW. Bilindustrien er i forvejen Scape Technologies største markedsområde, men dette er den første ordre fra BMW.

Købet af de to første Scape Bin-Picker systemer sker som led i BMW’s koncernens investeringer i nye fuldautomatiske produktionsanlæg. Aftalen med BMW er indgået ultimo juni 2019 og implementeres gennem Matador Automation s.r.o. i Slovakiet, som er en veletableret tier-1-leverandør til bilindustrien.

”Denne ordre på to systemer er et vigtigt gennembrud for Scape hos BMW og genbekræfter vores styrkeposition i en særdeles krævende branche. Vi håber selvsagt, at disse to første binpickere kan bane vejen for flere salg til BMW,” siger CEO Søren Bøving-Andersen, Scape Technologies og tilføjer:

”Vores strategi er at skalere via en udvidet salgskanal og vi er derfor glade for den nye aftale, som kan åbne for nysalg til andre kunder via den nye partner Matador Group.”

SupWiz optaget i Amazons iværksætter-program

Danske SupWiz, der arbejder med automatisering af kundeservice, er blevet optaget i Amazons anerkendte iværksætter-program AWS Activate Portfolio Plus, som omfatter “verdens hotteste startups”. Her har også firmaer som Airbnb and Uber deltaget.

Odico flytter til nyt domicil på havnen i Odense

Robotvirksomheden Odico får nyt domicil på havnen i Odense. Virksomheden har siden 2012 holdt til på Peder Skrams Vej 5 i den sydøstlige del af Odense, men grundet vækst har virksomheden nu behov for større faciliteter nu opstået.

”Vi er vokset ud af vores nuværende rammer, hvorfor det har været nødvendigt at finde nye, dels så vi bliver i stand til at gennemføre ordrer med stor fysisk volumen, dels så vi kan sikre tilstrækkeligt produktionsareal til vores beskrevne planer for de kommende år,”
udtaler administrerende direktør Anders Bundsgaard.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Markerede felter skal udfyldes *

*

200-125   300-075   210-260   210-060   300-115   100-105   300-101   400-101   300-320   300-070   300-206   200-310   300-135   300-208   810-403   400-050   640-916   642-997   300-209   400-201   200-355   352-001