Hjem / Kultur & samfund / Nu tester Google sin kunstige intelligens på fodboldspil
Googles AI-fordboldspil.
Hos Google træner forskere algoritmer i en virtuel fodboldverden, som dog er underlagt fysikkens love.

Nu tester Google sin kunstige intelligens på fodboldspil

Søgegiganten Google har bygget et simuleret fodboldspil, som skal træne firmaets kunstige intelligens. Googles AI-projekt Deepmind mestrer allerede spillene Go, Space Invaders og Pong.

Hvis man vil træne algoritmer til det yderste, kan en justerbar, virtuel verden underlagt fysikkens love være vejen frem. Hos Google har forskerne ved The Research Brain Team bygget et computerspil, der simulerer fodboldkampe.

Spillet ved navn Google Research Football Environment er åbent for forskere, som kan teste deres algoritmer i en verden, hvor især uforudsigelighed spiller en væsentlig rolle.

”The Football Environment giver en fysikbaseret 3D-fodboldsimulering, hvor deltagere skal kontrollere deres spillere, lære dem at aflevere, og vise dem, hvordan man kan overvinde en modstanders forsvar for at score mål,” lyder forklaringen fra Google-teamet.

Forskerne har siden ændret succeskriterierne, så det mere handler om, hvor tæt på modstanderens mål AI’en kan flytte bolden på en kontrolleret måde. Ændringen var nødvendig, da mål i fodbold er sjældne og ikke gav tilpas mange relevante data til at bedømme, om der sker fremskridt.

Menneskelige spillere træner AI

Det simulerede fodboldspil er designet specifikt efter forskernes ønsker. Ud over at simulere den fysiske verdens love skal spillet hverken være for stort eller for lille. Samtidig skal forskerne, som bruger det, have adgang til de koder, som ligger bag.

Fodboldsimulatoren kan også bruges af mennesker mod maskine og maskine mod maskine. Ved at spille mod mennesker, undgår forskerne, at AI’en”bare” aflurer en spilmekanik.

”Dette giver et udfordrende og selvforstærkende læringsproblem, da fodbold kræver en naturlig balance mellem kortvarig kontrol og indlærte koncepter såsom aflevering og strategi på højt niveau,” siger Karol Kurach fra Googles forskerhold.

I nogle tests er AI’en alene på banen for at lære at bevæge en fodboldspiller, så bolden går i mål. Gennem sine fejl lærer AI’en bevægelser og forskellige strategier, som giver succes i spillet.

Åbne verdner gav for meget data

Tidligere har Googles AI i form af DeepMind-projektet slået verdens bedste spillere i Go, lært at mestre det klassiske tennisagtige Pong og arkadespillet Space Invaders.

Forskerne har også afprøvet AI’en i onlinespillet Starcraft, men måtte opgive. Selv om AI’en får lov at kæmpe mod og dermed lære af menneskelige spillere og de spilbaserede AI-systemer, har Starcraft vist sig for stor og kompleks en verden til indsamling af data.

Med et uforudsigeligt fodboldspil håber Googles forskere at finde en værdig udfordring for deres og andre forskeres algoritmer.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Markerede felter skal udfyldes *

*

200-125   300-075   210-260   210-060   300-115   100-105   300-101   400-101   300-320   300-070   300-206   200-310   300-135   300-208   810-403   400-050   640-916   642-997   300-209   400-201   200-355   352-001