Hjem / Transport & rejser / Nu skal autonome busser ud at køre i Aalborg
Autonom bus i Aalborg.
Det er, første gang autonome køretøjer slippes løs på offentlig vej i danmark.

Nu skal autonome busser ud at køre i Aalborg

Det første selvkørende forsøgsprojekt på dansk vej har nu fået den endelige godkendelse fra transportministeren. Borgerne i Aalborg Øst kan forvente at kunne hoppe på bussen, så snart kortlægning af ruten og tests er gennemført, oplyser kommunen.

Der har været flere tilløb rundt omkring i Danmark, men nu har Vejdirektoratet endelig givet tilladelse til, at de første selvkørende busser slippes løs på offentlig vej. Busserne vil snart køre i Aalborg Øst.

“Vi er rigtig glade for, at vi nu, som de første i Danmark, har fået tilladelse til at udleve kommunens vision om test af førerløse busser. Det er et skridt på vejen mod en bæredygtig mobilitet, og Aalborg Kommune vil anvende den førerløse teknologi som et middel til at gøre kommunens borgere mere mobile. Derudover vil vi bruge erfaringerne til mere generelt at blive klogere på denne teknologi, som vi regner med, vil komme til at spille en stor rolle i det fremtidige mobilitetssystem, så vi kan skabe gode forbindelser,” udtaler borgmester Thomas Kastrup Larsen i en pressemeddelelse fra kommunen.

Virksomheden Holo står bag busserne. Her siger administrerende direktør Peter Sorgenfrei:

“For os er det en kæmpe milepæl, vi har nået i dag. Det er ikke, første gang vi ruller ud i blandet trafik med vores selvkørende busser. Men det er, første gang vi gør det på dansk jord. Som dansk virksomhed er det noget helt særligt nu også at få mulighed for at vise fordelene ved selvkørende løsninger herhjemme i Danmark.”

Operatører følger busserne

Holo har allerede ansat et hold operatører til at stå for den daglige drift i Aalborg Øst, og mens operatørerne venter på at komme i sving i deres lokalområde, har de opnået driftserfaring som udsendte i Holos andre pilotprojekter i Sverige, Norge, Finland og Estland. Her har de samlet set arbejdet over 2300 timer i og omkring de selvkørende busser, oplyser Holo.

Næste skridt er, at Aalborg Kommune og Holo i samarbejde med busproducenten Navya klargør og kortlægger ruten samt gennemfører tests. Helt konkret skal der nu konfigureres hastigheder og vigepligt forskellige steder på ruten, ligesom busstoppesteder og andre lokale trafikforhold skal fastsættes og testes, før buslinjen åbnes for passagerer. Den præcise dato for, hvornår driften starter, er derfor endnu ikke fastlagt.

“Beboerne i Aalborg Øst vil i den kommende tid kunne se de førerløse busser køre rundt på Astrupstien som en del af den sidste kortlægning og test. Vi glæder os enormt meget til om et par måneder at byde beboere og gæster i Aalborg Øst ombord i busserne, når det hele er klart,” udtaler Hans Henrik Henriksen, rådmand i By- og Landskabsforvaltningen, Aalborg Kommune.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Markerede felter skal udfyldes *

*

200-125   300-075   210-260   210-060   300-115   100-105   300-101   400-101   300-320   300-070   300-206   200-310   300-135   300-208   810-403   400-050   640-916   642-997   300-209   400-201   200-355   352-001