Hjem / Handel & finans / Nordjysk robotsucces solgt til erhvervstrio
Anders Ulrik Sørensen (højre) og Andreas Ydesen (venstre) er uden dramatik blevet købt ud af deres livsværk, Intellligent Marking. Løsningen opmaler sportsbaner.
Anders Ulrik Sørensen (højre) og Andreas Ydesen (venstre) er uden dramatik blevet købt ud af deres livsværk, Intellligent Marking. Løsningen opmaler sportsbaner.

Nordjysk robotsucces solgt til erhvervstrio

Folkene bag Intelligent Marking, firmaet som udvikler intelligente robotter til optegning af sportsbaner, er nu købt ud af deres livsværk. Stifterne skal erstattes af en direktør.

Iværksætterne Anders Ulrik Sørensen og Andreas Ydesen er blevet købt ud af deres livsværk, robotfirmaet Intelligent Marking med base i Hjørring. Det skriver finans.dk. Firmaet producerer intelligente robotter til optegning af streger på sportsbaner.

Køberne er en trio af erhvervsfolk: Jacob Riisgaard, der står bag Coolshop, Johnny Laursen, der står bag Bilbasen.dk og Benjamin Media samt Mikkel Klitgaard Jacobsen, topchef hos industrigiganten Carsoe.

De tre har købt en tredjedel af firmaet, hvilket ifølge Jacob Riisgaard har været ”en god handel for alle parter,” som han oplyser i en mail til finans.dk.

Endnu ikke navn på direktør

Konsekvensen af opkøbet bliver, at stifterne ikke længere er en del af Intelligent Marking. I stedet vil trioen indsætte en direktør, som der dog ikke er sat navn på endnu.

”Der kommer en ny direktør, som vi glæder os meget til at byde velkommen. Så jeg er sikker på, han gerne vil fortælle om hele strategien, når han kommer godt i gang,” skriver Jacob Risgaard i sin mail til finans.dk.

Interessen for Intelligent Marking er ikke ny. Tidligere i år modtog firmaet et tocifret millionbeløb i investering fra Johnny Laursen, en af de tre opkøbere. Læs historien på rbot.dk her. Senest fik firmaet en indsprøjtning i september.

Skoleprojekt blev markedsleder

Robotter fra Intelligent Marking bruges til opmåling og opstregning af baner til for eksempel fodbold. Firmaet blev grundlagt i 2015 af Anders Ulrik Sørensen og Andreas Ydesen efter at have været et skoleprojekt.

Siden grundlæggelsen har Intelligent Marking nærmest opnået monopol på opstregning af baner i specielt USA, da markedet har været uden væsentlig konkurrence. Samtidig gør robotterne arbejdet hurtigere og mere præcist end et menneske.

I dag er Intelligent Marking udbredt til 15 markeder over fire kontinenter. Herunder USA, hvor firmaet er markedsledende. Samlet har firmaet omkring 30 ansatte.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Markerede felter skal udfyldes *

*

200-125   300-075   210-260   210-060   300-115   100-105   300-101   400-101   300-320   300-070   300-206   200-310   300-135   300-208   810-403   400-050   640-916   642-997   300-209   400-201   200-355   352-001