Hjem / Kultur & samfund / Nordisk Film-virksomhed vil øge investering i danske VR-startups
Den Nordisk Film-ejede virksomhed vil fremme udviklingen af VR-, AR- og MR-virksomheder via investeringer.

Nordisk Film-virksomhed vil øge investering i danske VR-startups

Nordic XR Startups vil sikre, at danske startup-virksomheder indenfor virtual reality, mixed reality og augmented reality får tilført flere penge.

Danmark og hele Norden blomstrer med idérige startup-virksomheder, og netop startups indenfor virtual reality (VR), mixed reality (MR) og augmented reailty (AR) får snart flere muligheder for at få flere penge til deres projekter. Nordic XR Startups, som ejes af Nordisk Film, har netop annonceret, at de vil øge antallet at investeringer i netop dette felt, der samlet går under betegnelsen XR.

Flere ansøgningsmuligheder for investeringer

Helt konkret vil Nordic XR Startups gennem et nyt investeringsprogram gøre det nemmere for de mange AR-, MR- og VR-startups at ansøge om investeringer når som helst på året i stedet for som nu, hvor det kun er muligt at ansøge om en investering én gang om året. Dermed skal det nye tiltag øge antallet af nye investeringer samt skabe en hurtigere godkendelsesprocedure.

“Vores mission er at hjælpe så mange startups i XR-industrien som muligt. Med det nye tiltag har vi mulighed for at investere i mange flere virksomheder end vi gør i dag, samtidig med at vi styrker vores fokus på alle nordiske XR communities” siger Petri Rajahalme, der er ny Managing Director hos Nordic XR Startups.

Mange millioner er uddelt

Nordic XR Startups blev grundlagt i 2017 af Nordisk film og gumi Inc., og de har allerede sendt mere end 5 millioner kroner afsted til 10 startups-virksomheder i Norden. Heraf har 8 modtaget yderligere investeringer og en enkelt svensk virksomhed, Adverty, er blevet børsnoteret.

Udover tilførslen af penge, får de heldige startups samtidig adgang til et netværk af fagfolk og organisationer indenfor XR-branchen, og det har, ifølge Petri Rajahalme, en endnu større værdi.

”Det er umuligt at arbejde med nye teknologier alene, og der skal mere til end bare penge for at nye virksomheder kan vokse. Det er essentielt at man har mulighed for at sparre med andre iværksættere og mentorer. Derfor er en af vores største prioriteter at skabe et åbent og inspirerende miljø” siger Petri Rajahalme.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Markerede felter skal udfyldes *

*

200-125   300-075   210-260   210-060   300-115   100-105   300-101   400-101   300-320   300-070   300-206   200-310   300-135   300-208   810-403   400-050   640-916   642-997   300-209   400-201   200-355   352-001