Hjem / Industri & landbrug / MiR-konkurrent går op i vægt
Omrons nye lastrobot kan fragte 250 kilo og dirigeres under Omrons fælles styresystem, Fleet Manager.
Omrons nye lastrobot kan fragte 250 kilo og dirigeres under Omrons fælles styresystem, Fleet Manager.

MiR-konkurrent går op i vægt

Japanske Omron udvider flåden med sin hidtil stærkeste mobile robot. LD250 har en nyttelast på op til 250 kilo og kan indgå i Omrons styresystem, som nu kan dirigere mange mobile robotter på en gang.

Den danske gigant inden for mobile robotter MiR møder masser af konkurrence på verdensmarkedet. En af konkurrenterne er japanske Omron, der netop har lanceret sin hidtil stærkeste robot, LD250.

Robotten er Omrons nyeste medlem af LD-serien med en lastkapacitet på 250 kilo. Det er noget mere, end tidligere Omron-robotter kunne køre af sted med. I sværvægtsklassen ligger MiR dog stadig i spidsen med MiR 500 (500 kilo) og MiR 1000 (1 ton).

Omron LD250 har et næsten dobbelt så stort overfladeareal som andre Omron-robotter, hvilket gør den i stand til at fragte for eksempel automobilkomponenter, transmissionsblokke og andre omfangsrige enheder.

”Omron har brugt betydelige ressourcer på at hjælpe kunderne med at realisere fleksibel produktion med vores robotteknologier. Den nye LD-250 vil være afgørende for at styrke dette initiativ yderligere,” forklarer Motohiro Yamanishi, Senior General Manager hos Omrons robotudviklingsprojekt.

Samme system til hele flåden

Transport i store lastkategorier håndteres traditionelt på menneskestyrede vogne, men flere virksomheder ønsker at automatisere med færre medarbejdere på gulvet. Her kan Omrons styringssystem Fleet Manager træde til. For første gang er det nu muligt med systemet at styre en varieret flåde af robotter ude hos kunden.

Da mange kunder ikke producerer ensartet, er systemet indrettet til at håndtere op til 100 mobile Omron-robotter med forskellige last og opgaver. I praksis kan opgaven også bestå i trafikstyring, batterikontrol og navigation af køretøjer. Kort sagt: undgå at påkøre mennesker og forhindringer og samtidig beregne de bedste transportruter.

”Onsite-logistik, flytning af produkter og materialer på fabrikken og lageret er ved at blive en alvorlig flaskehals for mange virksomheder,” siger Tom Mathias, præsident og administrerende direktør for Omron Robotics and Safety Technologies.

Tom Mathias ser et øget marked for Omrons mobile robotter som følge af udfordringer med repetitivt arbejde, tidsforbruget samt stigende lønomkostninger. Mobile robotter kan overtage arbejdet 24 timer i døgnet, aflaste medarbejderne og optimere produktionen, anfører han.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Markerede felter skal udfyldes *

*

200-125   300-075   210-260   210-060   300-115   100-105   300-101   400-101   300-320   300-070   300-206   200-310   300-135   300-208   810-403   400-050   640-916   642-997   300-209   400-201   200-355   352-001