Hjem / Teknologi & opfindelser / Mere end 40 procent af danskerne ved ikke, hvad AI er
Kunstig intelligens bliver i stigende grad anvendt i dagligdagen, men mange danskere ved ikke, hvad det er. Det viser en undersøgelse fra Huawei.

Mere end 40 procent af danskerne ved ikke, hvad AI er

Kunstig intelligens er allerede en del af hverdagen, men mange ved ikke hvad det er og hver anden tror, at der går flere år, før det får betydning for vores liv.

De fleste læsere af Rbot vil nok mene, at de har en vis idé om, hvad kunstig intelligens er, men ifølge en undersøgelse fra Huawei, så ved mere end fire ud af 10 danskere ikke, hvad det er.

Undersøgelsen, foretaget af Huawei, er baseret på cirka 1000 webinterviews af danskere i alderen 18-75, og her viser det sig, at 43 procent ikke er sikre på eller ved, hvad kunstig intelligens indebærer. Marie Dam Feldborg, der er Head of Marketing & Communications hos Huawei Danmark, udtaler til resultatet:

“Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at få greb om, hvad kunstig intelligens helt præcis er og kan. Det er noget, som er i konstant udvikling, og inden for de seneste år har grænserne for, hvad man kan med kunstig intelligens, også rykket sig meget. Hos Huawei arbejder vi hele tiden på at gøre kunstig intelligens mere konkret og tilgængeligt for den brede befolkning via vores produkter,”, og fortsætter: Skåret helt ind til benet skal kunstig intelligens både hjælpe os med at finde mere effektive løsninger på problemer, som vi allerede ved, hvordan vi håndterer, og identificere nye løsninger på problemer, som vi endnu ikke har kunnet løse,”.

Den ældre generation halter bagefter

Måske ikke så overraskende viser undersøgelsen også, at det er den yngre del af den danske befolkning, der føler sig mest på sikker grund, når det gælder om at vide, hvad AI er. 70 procent af unge mellem 18-35 år mener, at de har en ide om, hvad AI er, mens kun hver anden dansker mellem 36-55 føler det samme og kun hver tredje dansker, som er 56 år eller ældre, ved hvad kunstig intelligens indebærer. Det er da også typisk den yngre del af befolkningen, der ved mere om de nyeste teknologiske udviklinger, og Marie Dam Feldborg ser det som en positiv tendens:

”Det vidner om, at de unge er godt med og ved, hvad der rør sig inden for teknologi. Det er vigtigt, at der er fokus på kunstig intelligens i studie- og forskningsmiljøerne, så vi får uddannet fremtidens arbejdskraft med de rigtige kompetencer. Derudover er det vigtigt, at danskerne over en bred kam er klar til at omfavne og gøre brug af ny teknologi, når den kommer. Det er danskerne heldigvis ret gode til”.

De færreste ved, at AI allerede er her

På trods af at næsten 60 procent af danskerne mener at vide, hvad AI kan, så svarer 55 % af deltagerne i undersøgelsen, at de tror, at der vil gå flere år, før kunstig intelligens vil få en indflydelse i deres liv, og 9 % mener, at det aldrig vil ske. Huawei understreger dog, at AI allerede er en integreret del af vores hverdag, men at vi ofte blot ikke lægger mærke til det:

“Når vi bruger vores smartphones, er der flere funktioner, som understøttes af kunstig intelligens, men det er ikke noget, vi nødvendigvis lige tænker over. Det kan eksempelvis være, når omgivende støj fjernes, mens du snakker i telefon, eller når du bruger smartphonekameraet, der ved hjælp af billedstabiliseringsværktøj sikrer, at billederne bliver knivskarpe uden brugen af en tripod. I vores nye P30 Pro er kunstig intelligens også med til at komponere lyssammensætningen i de forskellige lag i billederne, så motivet træder frem i billedet,”

Derudover viser forskning fra analyseinstituttet Gartner, at ca 10 % af smartphones, der blev solgt i 2017 havde kunstig intelligens. En trend de regner med vokser til 80 procent i 2022.

Som læser af Rbot er det også tydeligt at se, hvordan AI bliver brugt i stigende grad i alt fra chatbotter hos kommunen over biler og fabriksrobotter til software – og meget, meget mere.

 

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Markerede felter skal udfyldes *

*

200-125   300-075   210-260   210-060   300-115   100-105   300-101   400-101   300-320   300-070   300-206   200-310   300-135   300-208   810-403   400-050   640-916   642-997   300-209   400-201   200-355   352-001