Hjem / Kultur & samfund / Lille fodboldklub løfter niveauet med hjælp fra IBM-supercomputer
IBM Watson-skærmbillede.
Statistikken viser, hvor meget hver spiller har været indblandet i spillet. (Foto fra IBM-video)

Lille fodboldklub løfter niveauet med hjælp fra IBM-supercomputer

En lille og ukendt, britisk fodboldklub har indgået samarbejde med IBM. Hensigten er at teste, om teknologigigantens Watson-teknologi kan bruges til at forbedre klubholdets præstationer.

Hvem har hørt om den britiske fodboldklub Leatherhead FC – på dansk “Læderhoved FC”? Nej, vel? Men den findes faktisk. Klubben spiller i den syvendebedste række i England. Spillerne lever ikke af fodbolden, men af jobs som chauffør, bilforhandler og butiksassistent.

Imidlertid er Leatherhead FC ikke hvilken som helst fodboldklub. For den har nemlig indledt et samarbejde med IBM for at teste, om teknologigigantens supercomputer Watson kan bruges til at forbedre de enkelte spillere og holdets præstationer på banen. Det skriver ZDNet.

Klubbens ledelse indgik samarbejde med IBM tidligere på sæsonen om et AI-projekt, hvor kampe blev analyseret før og efter start- og slutfløjt. Assistenttræner Martin McCarthy har ifølge ZDNet været begejstret for forsøget. Resultaterne er blevet bedre. AI-værktøjet har blandt andet udtaget spillere til kommende kampe. Da det er sket helt uden at favorisere nogen på grund af personlige sympatier, men kun på baggrund af de enkelte spilleres kvaliteter, har det skabt en bedre relation mellem trænere og spillere.

Tal direkte til computeren

Watson bruger big data fra fodboldkampe på to måder. Watson Discovery analyserer kamprapporter og sociale medier for at samle information om modstanderne før kamp. Og Watson Assistant gør det muligt med almindeligt sprog at stille simple spørgsmål og få detaljerede svar – for eksempel bede om alle videoklip fra en bestemt angriber inklusive data om spillerens præstationer.

Leatherhead FC’s ledelsesteam har blandt andet brugt systemet til at påvise, at lange afleveringer er mindre succesrige end korte, hvilket fik spillerne til at acceptere ændringer i taktikken, skriver ZDNet.

Watson-værktøjerne er blevet stærkere gennem sæsonen, fordi de udvikles ved hjælp af maskinlæring, især feedback fra de mennesker, som bruger systemet.

Watson bruges også inden for golf, basketball og tennis. Ingen er vist længere i tvivl om, at teknologien, især kunstig intelligens, er ved at forandre sportens verden.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Markerede felter skal udfyldes *

*

200-125   300-075   210-260   210-060   300-115   100-105   300-101   400-101   300-320   300-070   300-206   200-310   300-135   300-208   810-403   400-050   640-916   642-997   300-209   400-201   200-355   352-001