Hjem / Undervisning & forskning / Kunstig intelligens koster dyrt på klimaregnskabet
Kunstig intelligens.
Forskere har afdækket, at især maskinlæring sluger energi og udleder CO2.

Kunstig intelligens koster dyrt på klimaregnskabet

Fly, biler og bøvsende køer er langt fra de eneste syndere, når det handler om at udlede kultveilte, CO2. Amerikanske forskere har beregnet, at AI kan sætte et langt større CO2-aftryk. I nogle tilfælde op til fem gange så meget som en gennemsnitlig amerikansk bil.

Undersøgelsen, som er udført af forskere på University of Massachusetts, består af en livscyklusvurdering af energi-intensive computer-chips, som udgør arbejdshestene i applikationer baseret på kunstig intelligens. Beregningerne viser, at de mest avancerede regneprocesser bag udleder fem gange så meget som en gennemsnitlig amerikansk bil gennem hele dens levetid. Inklusive produktionen af selve bilen. I alt 284 ton CO2.

Hardwaren er ikke designet til AI

Et af de største problemer med energiforbruget er, at hardwaren ikke er designet til opgaven. De anvendte chips til for eksempel maskinlæring sluger voldsomt meget energi i forhold til udbyttet. Arkitekturen i nutidens chip er designet til at lave beregninger serielt. I AI kræver opgaven, at de hukommelseskrævende beregninger foretages på samme tid. De parallelle beregninger med heftig træk på hukommelsen sluger masser af strøm.

Mange teknologi-virksomheder er derfor i gang med at udvikle AI-chips, som kan køre beregningerne parallelt – blandt andet amerikanske Syntiant, som udvikler AI-chips til stemmegengivelse.

”Man bliver nødt til at komme ud over det problem, at man flytter data fra hukommelsen til CPU’en og tilbage igen. Det forbrænder alt for meget energi,” siger Christian Vejlbo, dansk field application engineer hos Syntiant, til avisen Ingeniøren.

NLP er den store forbruger

Forskerne hos University of Massachusetts har blandt andet set på træningsprocesser for NLP (natural learning processing), et underfelt i AI, som fokuserer på at lære maskiner at håndtere og ”forstå” menneskets sprog.

NLP omfatter håndtering og bearbejdning af enorme mængder data, som ifølge forskernes undersøgelse får CO2-udledningen til at stige eksponentielt, når modellen optimeres for at give et endnu mere præcist udbytte. Især processen kendt som neural architecture search, hvor modellens netværksdesign optimeres gennem omfattende trial-and-error, hvor computerprogrammer lærer af deres fejl.

Forskerne så også på mere typiske processer. Her krævede processen med at bygge og teste en regnemodel træning af yderligere 4789 modeller hen over en halvårlig periode. I løbet af denne tid blev der udledt over 35 ton CO2 svarende til syv gange det gennemsnitlige, menneskelige CO2-aftryk årligt.

Til sammenligning udleder en flyrejse t/r mellem New York og San Francisco for en person godt et ton CO2, mens den gennemsnitlige dansker årligt udleder omkring 17 ton.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Markerede felter skal udfyldes *

*

200-125   300-075   210-260   210-060   300-115   100-105   300-101   400-101   300-320   300-070   300-206   200-310   300-135   300-208   810-403   400-050   640-916   642-997   300-209   400-201   200-355   352-001