Hjem / Kultur & samfund / Kunst, robotter og sex
På Statens Museum for Kunst kan man på afsnittet for samtidskunst se en udstilling med fokus på sexrobotter. Foto: Anders Sune Berg)

Kunst, robotter og sex

På Statens Museum for Kunst sætter kunstneren Sidsel Meineche Hansen fokus på robotbaseret prostitution og kunstindustrien.

Den danske kunstner Sidsel Meineche Hansen, der til dagligt bor i London, udstiller netop nu på Statens Museum for Kunst i København med en udstilling ved navn ”An Artist’s Guide to Stop Being an Artist”, og udstillingen har et helt særligt fokus på robotter, kunst og sex.

Sidsel Meineche Hansen har i sit kunstneriske arbejde stor fokus på virtuelle og robotbaserede kroppe, der foretager menneskeligt arbejde indenfor brancherne medicinal, porno- og teknologiindustrierne, og dette kommer netop også til udtryk i udstillingen på Statens Museum for Kunst.

Sexdukke i træ og robotbaseret prostitution

Den ene del af Sidsels udstilling består af en installation ved navn ”Difficult to work with?”, og denne består af en trædukke baseret på sexrobotter og med samme mobile led og åbninger, der passer til sexrobotters orale og vaginale indsatser, der bruges i sexindustrien. Denne trærobot ligger på gulvet med en mobiltelefon i hånden foran en fladskærm, hvor en videoanimation fremsiger monologen ”An Artist’s Guide to Stop Being an Artist”. Denne handler om kunstnerens dilemma om at ville lave kunst men samtidig ikke have lyst til at være en kunstner.

På den anden del af udstilling kan de besøgende se to videoer, der er lavet i samarbejde med filmskaberen Therese Henningsen, og her centrerer dokumentaren ”Maintenancer” sig om robotbaseret prostitution, og hvordan det menneskelige arbejde omkring robotbaseret prostitution er flyttet fra selve sexarbejdet til rengøring og reparation af dukkerne.

Sidste Meineche Hansen udtaler i en pressemeddelelse på Statens Museum for Kunst: “Sexrobotter, som på nuværende tidspunkt kan købes på markedet i form af sexdukker i silikone og tilhørende app med kunstig intelligens, knytter sig til en kolonial tilgang til kroppen som handelsvare og gratis arbejdskraft.

I forlængelse af sexindustriens automatisering af kønnet og følelsesbaseret arbejde, har jeg reflekteret over kontroltab gennem den instrumentalisering, som også sker i kultursektoren, hvor udvekslingen mellem eksponering og underbetalt kunstnerisk arbejde naturliggøres som et ”labour of love”. På sin vis er skulpturen Untitled en erstatningskrop, under disse arbejdsvilkår.”

Udstillingen kan ses på Statens Museum for Kunst indtil den 28. juli 2019.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Markerede felter skal udfyldes *

*

200-125   300-075   210-260   210-060   300-115   100-105   300-101   400-101   300-320   300-070   300-206   200-310   300-135   300-208   810-403   400-050   640-916   642-997   300-209   400-201   200-355   352-001