Hjem / Kultur & samfund / Kæmpe robotfestival for børn starter i maj
Danmarks Robotfestival afholdes d. 11. maj.

Kæmpe robotfestival for børn starter i maj

Danmarks Robotfestival afholdes for første gang d. 11. maj, og målet er at få børn og unge til at bygge mere end 100 robotter.

Danmark er i løbet af de sidste mange år blevet et utroligt alsidigt festivalland, og nu er der kommet en ny festival til i rækken af de populære arrangementer. D. 11. maj 2019 afholdes nemlig den første danske Robotfestival i Nordborg i Sønderjylland og er med til at cementere den store interesse i Danmark for udviklingen af robotter.

For børn og barnlige sjæle.

Kræfterne bag den nystartede festival er Hans Klysner, som er tidligere projektleder hos LEGO og undervisningsudvikler på Aarhus Universitet samt den nystartede forening Robot Makers, og de vil skabe en festival, der tiltaler børn og barnlige sjæle, der har interesse for teknologi og robotter.

”Robotfestivalen er for børn og barnlige sjæle, der er vilde med teknik og robotter. Jeg har det selv allerbedst, når jeg kan fordybe mig i at bygge en robot og lege med ny teknologi, så det skal deltagerne på Danmarks Robotfestival selvfølgelig også have mulighed for. Samtidig skal vi se robotterne dyste mod hinanden i robotsumobrydning og finde vej igennem en robotlabyrint,” fortæller hovedarrangør Hans Klysner.

Målet er over 100 robotter

Når den nye festival åbner dørene d. 11. maj, så er pointen ikke blot, at de deltagende skal se på robotter samt høre om dem, men at de besøgende børn og voksne skal smøge ærmerne op og komme i gang med at bygge deres egne eksemplarer.

Hans Klysner fortæller i pressemeddelelsen: ”Målet er, at der bliver bygget over 100 robotter i robotfestivalens robotværksted. Vi sørger for, at der er en masse remedier at bygge med, og så ved jeg, at deltagerne vil være totalt optaget af at skabe deres helt egen robot. Fokus på festivalen er leg, men det er skam med bagtanke for at give børn og unge kendskab til robotteknologi i en tidlig alder. De skal vide, at de snildt kan bygge en robot selv – endda en robot, som kan kodes til at kunne udføre en opgave.”

Det er Robot Makers sammen med Universe og Ingeniørforeningen IDA, der står bag Danmarks Robotfestival. Hans Klysner har taget initiativ til Robot Makers og underviser i robotteknolog for virksomheder og på skoler.

Når man køber billet til festivalen, får man både adgang til Danmarks Robotfestival samt aktiviterne i Universe Science Park, hvor festivalen bliver afholdt.

Du kan læse mere om festivalen på danmarksrobotfestival.dk

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Markerede felter skal udfyldes *

*

200-125   300-075   210-260   210-060   300-115   100-105   300-101   400-101   300-320   300-070   300-206   200-310   300-135   300-208   810-403   400-050   640-916   642-997   300-209   400-201   200-355   352-001