Hjem / Sundhed & sygdom / Hvordan kan velfærden automatiseres? – konference i Odense
Læge og AI.
Konference i Odense sætter fokus på automatisering og brug af AI i fremtidens sundhedsvæsen.

Hvordan kan velfærden automatiseres? – konference i Odense

Automatiseret velfærd er på dagsordenen i september, når førende forskere og konsulenter fra hele verden samles til AI-konference i Odense. Oplægsholderne skal tale om alt fra automatiseret velfærd til etiske dilemmaer i dataindsamling.

Der er store forandringer på vej i den danske sundhedssektor. Kunstig intelligens og automatisering ved hjælp af blandt andet robotter indtager scenen. For at dele og opdatere seneste viden på området afholdes der AI-konference i Odense 12. september. Bag konferencen står blandt andre Syddansk Sundhedsinnovation, Region Syddanmarks innovationsstab.

Konferencen ”AI i fremtidens sundhedsvæsen” er ifølge arrangørerne åben for alle teknologiinteresserede – fra klinikere og beslutningstagere til repræsentanter for virksomheder – der ønsker at snuse til nyeste erfaringer leveret af forskere og konsulenter fra blandt andre Microsoft, Odense Universitetshospital og IBM. Hovedtaler er Googles Philip Maurer, Head of Customer Engineering, Public Sector & Life Sciences.

Dilemma ved dataindsamling

Ud over seneste nyt fokuserer konferencen på, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal udformes, samt hvilke udfordringer der kan opstå. Herunder etiske dilemmaer i brugen af automatisinger og kunstig intelligens under indsamling af ofte personlige data til brug for hurtigere og bedre diagnosticering. Emnet er på dagsordenen som afsluttende punkt.

”Kunstig intelligens trænet på data fra sundhedsområdet vil uden tvivl komme til at ændre måden, hvorpå sundhedsydelser tænkes og leveres i fremtiden,” vurderer Søren Parmar-Sielemann, projektleder hos medarrangøren Welfare Tech, en klyngeorganisation for sundhed og velfærdsteknologi.

”Vi ser allerede, at markedet for velfærdsinnovation i løbet af de seneste 10 år er blevet modnet, og i dag udnyttes store dele af de data, der er til rådighed. Der er ingen tvivl om, at AI bliver en del af det næste store skridt,” siger Søren Parmar-Sielemann.

Organisationen bygger bro mellem virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige parter og skaber muligheder for at finde samarbejdspartnere. Generelt vil konferencen ud over vidensdeling nemlig også fungere som udbygning af professionelle netværk og mulighed for deltagerne at finde nye samarbejdspartnere.

AI i fremtidens sundhedsvæsen finder sted i Forskerparken 10G, men kræver tilmelding inden 1. september.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Markerede felter skal udfyldes *

*

200-125   300-075   210-260   210-060   300-115   100-105   300-101   400-101   300-320   300-070   300-206   200-310   300-135   300-208   810-403   400-050   640-916   642-997   300-209   400-201   200-355   352-001