Hjem / Teknologi & opfindelser / Googles kunstige intelligens kan forudsige oversvømmelser
Kunstig intelligens kan hjælpe med at forudsige overvsømmelse.

Googles kunstige intelligens kan forudsige oversvømmelser

Med en præcision på 75 % i sine forudsigelser kan en AI fra Google give større chancer for at redde menneskeliv og hindre store skader ved oversvømmelser.

Oversvømmelser koster hvert år mange menneskeliv samt ødelæggelser af bygninger og infrastruktur, og det er en af de mest almindelige naturlige katastrofer i verden. Derfor er det utrolig vigtigt at få oversvømmelses-advarsler så tidligt som muligt, så man kan hindre dødsfald og begrænse økonomiske skader. Også dette er et af de punkter, hvor kunstig intelligens kan give en hjælpende hånd.

Overløbne flodbredder

Forskere fra Google har sammen med Israel Institute of Technology og Bar-Ilan University netop udgivet en rapport, der viser, hvordan et maskinlæringssystem kan være utrolig præcis, når det gælder om at forudsige floder, der løber over og vil skabe oversvømmelse.

Selve forskningen bygger bl.a. på en AI-model, som Harvard og Google publicerede sidste år, og som kan forudsige, hvor der vil finde efterskælv sted efter et stort jordskælv.

En af de største udfordringer ved at beregne, hvor der vil ske oversvømmelse er, at beregningerne tager udgangspunkt i menneskelige parameterkalibreringer, hvilket kræver masser af manuelt arbejde. Derudover kan disse modeller ofte ikke danne basis for generaliseringer.

For at imødekomme dette baseres den nye AI på realtidsmålinger og kortsigtede udsigter for vandniveauer, hvorefter den danner et kort, der viser, hvor der kan ske oversvømmelser. I rapporten fortæller forskerne, at forudsigelserne skulle have en præcision på 75 %.

Ikke helt i mål

Forskerne indrømmer, at modellen stadig ikke er helt perfekt og blandt andet kræver det store mængder af computerkræfter for at processere de mange målinger. Ikke desto mindre mener de, at maskinlæringsteknikkerne vil blive centrale for at kunne forudsige oversvømmelser og andre naturfænomener såsom store mængder sne, der smelter i fremtiden.

Du kan læse afhandlingen her.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Markerede felter skal udfyldes *

*

200-125   300-075   210-260   210-060   300-115   100-105   300-101   400-101   300-320   300-070   300-206   200-310   300-135   300-208   810-403   400-050   640-916   642-997   300-209   400-201   200-355   352-001