Hjem / Nyt om navne / Garvede profiler skal styrke salget af skærerobot
CEO i Kobots Peter Hartvigsen (midte) har hentet Dann Pøt Sørig (venstre) og Jacob S. Niclassen (højre) ind for at koordinere salget af Kobots skærerobot Amigo.
CEO i Kobots Peter Hartvigsen (midte) har hentet Dann Pøt Sørig (venstre) og Jacob S. Niclassen (højre) ind for at koordinere salget af Kobots skærerobot Amigo.

Garvede profiler skal styrke salget af skærerobot

Kobots har øget staben bag salget af firmaets succesrige skærerobot Amigo. En af de nye profiler, Jacob Sohrabi Niclassen, kommer fra Blue Ocean Robotics.

Den stemmestyrede skærerobot Amigo er ifølge virksomheden blevet så stor en succes, at Kobots har hyret to garvede navne til at koordinere og orkestrere det fremtidige salg. Det drejer sig om Jacob Sohrabi Niclassen og Dann Pøt Sørig. Førstnævnte har rødder i velkendte Blue Ocean Robotics; sidstnævnte har årelang erfaring inden for bygge- og værktøjsbranchen.

Jacob Sohrabi Niclassen medbringer blandt andet solid international erfaring fra både byggeindustri og automations- og robotbranchen. Hos Blue Ocean Robotics stod han for salg og forretningsudvikling. Hos Kobots skal han opbygge et globalt netværk af distributører og servicepartnere samt tegne den fremtidige kommercielle platform.

”Med Jacobs erfaring, tekniske indsigt og internationale netværk, og ikke mindst tidligere succeser med lignende opgaver, er vi glade for at have ham i spidsen for vores kommercialisering,” fortæller siger Peter Hartvigsen, CEO i Kobots – Voice Responsive Robotics.

Amigo skal udbredes i dansk byggebranche

Ifølge Kobots kan Amigo gøre byggeri op til tre gange hurtigere ved at skære materialer lige fra gipsplader til fliser ud med stemmekommandoer.

Ikke alle i dansk bygge- og anlægsbranche er opmærksomme på fordelene ved automatisering. Derfor får Dann Pøt Sørig til opgave at udbrede kendskabet til mulighederne med Amigo.

”Så snart tømrermesteren fanger, at han kan leje eller lease en Amigo og på under en halv time skære alle plader til en førstesal med tre Velux vinduer, samtidig med at han undgår snitskader, så kommer vi til at få et forrygende salg. Amigo kommer til at ændre hele byggebranchen til det bedre,” mener Dann Pøt Sørig.

Praktisk baggrund er et plus

For Kobots er Dann Pøt Sørigs baggrund en fordel, når det gælder om at overbevise den mere tøvende del af byggebranchen.

”Dann er oprindelig uddannet tømrer og har været selvstændig i fire år, før han i over tolv år har solgt værktøj for Würth. Så hans profil er perfekt til at stå for salg i øjenhøjde i Danmark,” forklarer Peter Hartvigsen fra Kobots.

Jacob Sohrabi Niclassens stilling hos Kobot bliver som chief commercial officer. Dann Pøt Sørig bliver area sales manager i Danmark.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Markerede felter skal udfyldes *

*

200-125   300-075   210-260   210-060   300-115   100-105   300-101   400-101   300-320   300-070   300-206   200-310   300-135   300-208   810-403   400-050   640-916   642-997   300-209   400-201   200-355   352-001