Hjem / Kultur & samfund / Forsker: Sexrobotter kan blive anklaget for voldtægt
Realbotix.
Realbotix er måske den producent af sexrobotter, der i dag skaber de mest realistiske modeller.

Forsker: Sexrobotter kan blive anklaget for voldtægt

Autonome og interaktive sexrobotter vil i løbet af det kommende årti blive så avancerede, at de rejser spørgsmål om, hvem der har ansvaret, hvis en robot er fejlprogrammeret og overskrider den menneskelige partners grænser.

Det diskuteres allerede, når det handler om for eksempel autonome biler: Hvem har ansvaret, hvis en robot begår og fejl og gør skade på mennesker eller ejendom?

Nu er debatten nået til sexrobotter. Ifølge professor David Levy, der forsker i kunstig intelligens og grundlagde selskabet Intelligent Toys, vil sexrobotter i fremtiden blive så avancerede, at de næsten ikke kan skelnes fra mennesker i den seksuelle akt. Det rejser en række etiske og juridiske spørgsmål.

Forkert programmeret

Hvad nu hvis robotten på grund af fejlprogrammering foretager seksuelle handlinger, som overskrider grænserne for den menneskelige partner? Hvem har ansvaret – robottens ejer eller producenten af maskinen?

Professor Levy fastslår ifølge Dailystar.co.uk, at eksempelvis mandlige sexrobotter vil have adgang til langt mere information om, hvordan et samtykke fra en kvindelig partner skal være kommunikeret eller formuleret. Alligevel vil fejl i softwaren eller hardwaren kunne føre til situationer, der falder ind under begrebet voldtægt.

At sexrobotter snart bliver så avancerede, at de kan blive et mere reelt alternativ til en menneskelig partner, end tilfældet er i dag, er ikke en vurdering, David Levy står alene med.

Den svensk-britiske forsker Romy Eskens har ifølge Dailystar.co.uk ligeså store forventninger til udviklingen inden for dette marked.

Bryllup mellem menneske og robot

“(Sexrobotten vil i fremtiden) være autonom og interaktiv, med kødlignende hud, kunne vise følelser, have højt udviklet sensorisk opfattelse og raffinerede sprogfærdigheder … Disse sexbots vil i den nærmeste fremtid også kunne opføre sig opmærksomt og vise seksuel nydelse …”.

Hun forudser også, at fremtidens sexrobotter vil danne “intime, seksuelle og følelsesmæssige forhold til deres brugere.”

David Levy har i øvrigt tidligere vakt opsigt ved at hævde, at det første bryllup mellem et menneske og en robot vil ske inden 2050.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Markerede felter skal udfyldes *

*

200-125   300-075   210-260   210-060   300-115   100-105   300-101   400-101   300-320   300-070   300-206   200-310   300-135   300-208   810-403   400-050   640-916   642-997   300-209   400-201   200-355   352-001