Hjem / Industri & landbrug / Den første vinder af ny robotpris i Odense-klyngen er fundet
Årets Robotvirksomhed - overrækkelsen.
Prisoverrækkelsen fandt sted torsdag aften. Inwatecs administrerende direktør, Mads Andresen, er nummer to fra højre.

Den første vinder af ny robotpris i Odense-klyngen er fundet

Torsdag aften blev Inwatec kåret som den første vinder af prisen Årets Robotvirksomhed – det er en ny pris fra Odense Robotics, som hylder en virksomhed i Odense-klyngen, der har udmærket sig inden for vækst, talentudvikling og samarbejde.

For nylig indstiftede Odense Robotics en helt ny pris, som gives til den virksomhed i Odense-klyngen, der i løbet af året særligt har udmærket sig inden for vækst, talentudvikling og samarbejde mellem klyngens medlemmer.

Torsdag aften blev prisen uddelt, og Inwatec var den første vinder; selskabet kan nu kalde sig Årets Robotvirksomhed 2019.

Prisen blev præsenteret på CEO Netværkets sidste møde i år, hvor omkring 60 administrerende direktører fra Odense Robotics var samlet. Prisen er medlemmernes egen pris, og vinderen findes efter en afstemning blandt medlemmerne af CEO Netværket.

Formand for Odense Robotics og administrerende direktør for Gibotech, Henrik Anker, sagde i forbindelse med offentliggørelsen:

“Jeg er meget stolt af at præsentere prisen Årets Robotvirksomhed 2019 til Inwatec. Virksomheden har leveret et særligt bidrag til klyngen ved at demonstrere stærk vækst og en ekstraordinær indsats for at udvikle talent. Det er en ære at præsentere prisen til Inwatec; prisen sender et stærkt signal om, at virksomheden er et stærkt forbillede for andre virksomheder i Odense Robotics-klyngen.”

Seks nominerede til prisen

Administrerende direktør for Inwatec Mads Andresen var naturligvis henrykt:

“Det er en stor ære at blive kåret som Årets Robotvirksomhed af virksomhederne i klyngen og tage imod prisen på vegne af hele virksomheden. Jeg er meget stolt af at blive kåret som vinder blandt så stærk en gruppe finalister. Hos Inwatec har vi et stort fokus på at udvikle talent, især hos studerende og nyuddannede, som en del af vores vækstrejse. Det er meget givende at understøtte unge menneskers udvikling og lære af deres ideer. Det er en stor ære for os allesammen i virksomheden at få denne anerkendelse fra virksomhederne i Odense Robotics-klyngen.”

Inwatec udvikler maskiner, som automatiserer den industrielle vaskeribranche. Virksomhedens marked er globalt.

Firmaet var en af seks nominerede til prisen, og flere af bejlerne til prisen var stærke modstandere – de øvrige nominerede var Blue Ocean Robotics, Kobots, Lorenz Technology, Mobile Industrial Robots og Robot Nordic.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Markerede felter skal udfyldes *

*

200-125   300-075   210-260   210-060   300-115   100-105   300-101   400-101   300-320   300-070   300-206   200-310   300-135   300-208   810-403   400-050   640-916   642-997   300-209   400-201   200-355   352-001