Hjem / Sundhed & sygdom / Danskerne er klar til telemedicin
Digital læge.
Digitaliseringen af patientbehandlingen i Danmark skrider stærkt frem.

Danskerne er klar til telemedicin

Danskerne er positive over for behandling med teknologiske hjælpemidler i eget hjem. Det viser en ny undersøgelse. Danmarks største it-leverandør Atea forventer at tredoble omsætningen inden for sundhedssektoren de næste tre år.

Der er ingen frygt for telemedicin blandt patienterne. Danskerne er positive over for de nye teknologiske muligheder som telekit, videokonsultationer med sundhedspersonale og selv-monitorering. Det viser en ny undersøgelse blandt 1000 danskere, som YouGov har foretaget for Danmarks største it-leverandør Atea.

Adspurgt om hvorvidt telemedicin vil være med til at øge kvaliteten af det danske sundhedsvæsen, svarer 41 procent, at de er helt eller delvist enige. Kun 12 procent er helt eller delvist uenige, mens relativt mange er uafklarede, skriver Welfaretech.dk.

Behandling hjemmefra

Det er særligt til behandling og kontrol af kroniske sygdomme som KOL og diabetes, at telemedicin i hjemmet vinder indpas. Ifølge undersøgelsen foretrækker hele 59 procent hjemmebehandling med telemedicin, mens kun 23 procent ville vælge at skulle forbi hospitalet. Ganske overraskende foretrækker flere ældre end yngre hjemmebehandling.

”Grundlæggende er danskerne positivt indstillet over for telemedicinsk behandling. Teknologiske løsninger er i mine øjne et af de oplagte værktøjer til at løse den demografiske udvikling, vi står over for, som lægger et stigende pres på både personale og hospitalspladser i de kommende år,” siger Morten Bo Jørgensen, direktør for offentlige kunder i Atea.

Atea har ambitioner om at vokse betydeligt inden for sundhedsteknologiske løsninger til danskerne de kommende år. I 2018 omsatte Atea for 672 millioner kroner til sundhedssektoren. Herunder primært til regionerne, hvilket udgør 11 procent af Ateas samlede omsætning. Den omsætning skal tredobles i løbet af de næste tre år.

Telekit til KOL-patienter

”Vi ønsker at være den foretrukne leverandør af sundhedsteknologiske løsninger til sundhedssektoren, herunder inden for telemedicin til eksempelvis KOL-, diabetes- og hjertepatienter. Målet er, at teknologien skal frigøre tid for personalet, som i stedet kan bruge ressourcerne til kerneopgaven; effektiv behandling, menneskelig omsorg og pleje,” siger Morten Bo Jørgensen.

Atea var med siden den spæde start i 2012, hvor Region Nordjyllands TeleCare Nord i et af landets største storskala-pilotprojekter inden for sundhedsområdet sikrede TeleKit til 1400 KOL-patienter. Opgaven gik ud på at varetage logistikken omkring leverance, support og service af TeleKit til borgerne. Atea er fortsat leverandør af TeleKit til Region Nordjyllands borgere med KOL, og regionens hjertesvigt-patienter er siden føjet til i et tilsvarende telemedicin-projekt.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Markerede felter skal udfyldes *

*

200-125   300-075   210-260   210-060   300-115   100-105   300-101   400-101   300-320   300-070   300-206   200-310   300-135   300-208   810-403   400-050   640-916   642-997   300-209   400-201   200-355   352-001