Hjem / Industri & landbrug / Case: UR-cobot pakker 2 millioner printplader om året
UR5-cobot med printplader.
UR5-robotten lægger de små printplader op i bakker.

Case: UR-cobot pakker 2 millioner printplader om året

Det går stærkt, når man sætter en robot til at pakke printplader. Hos østrigske Melecs EWS kan en enkelt UR5-cobot pakke så mange små printplader på et år, at de tælles i millioner.

Bilindustrien er en af de største drivkræfter for robotindustrien. Fabrikkerne automatiserer deres produktion i stigende omfang, og samtidig bliver bilerne mere og mere intelligente. De to forhold tilsammen har givet danske Universal Robots en interessant kunde i den østrigske virksomhed Melecs, som leverer en del af de elektronikkomponenter, som finder vej ind i en lang række forskellige, tyske high-end-biler fra VW, BMW og Mercedes.

En UR5-cobot fra Universal Robots er sat ind i pakkedelen af produktionen. Og her arbejder den flittigt.

“UR-robotten pakker hvert år omkring to millioner komponenter,” fortæller Titanilla Komenda, der er robotingeniører fra selskabet Fraunhofer Austria Research.

Her rådgiver hun virksomheder som Melecs på deres vej mod at skabe samarbejde mellem menneske og robot.

Innovationsprojekt med cobotter

I 2018 startede Georg Loisel, vicedirektør for kvalitetsstyring og produktionssystem i Melecs-koncernen, et innovationsprojekt for anlægget i Siegendorf, som havde fokus på anvendelsen af kollaborative robotter i Melecs’ produktionsanlæg.

Det var startsignalet til en global automationsstrategi, hvor Loisel ønskede at undersøge, i hvor høj grad cobotter er egnede til at udvide anvendelsen af konventionelle industrielle robotter og systemer.

“Cobotter kan støtte os på mange forskellige måder. En af de vigtigste fordele er det faktum, at de hjælper os med at automatisere mere omkostningseffektivt og hurtigere end med konventionelle løsninger. Det giver os momentum til at opnå hurtig vækst,” forklarer han.

Cobot-pilotapplikationen er resultatet af samarbejdet med Fraunhofer Austria Research, oplyser Universal Robots.

“Først udførte vi sammen nogle forberedende undersøgelser og analyserede de forskellige arbejdspladser i vores fabrikshal: Hvor ville automation med cobotter give mest mening, og hvor kunne vi finde det største anvendelsespotentiale?” siger Loisel.

“Vi vil gerne finde frem til en egnet proces, hvor cobotten vil kunne aflaste vores medarbejdere.”

Den ideelle anvendelse blev fundet ved pakningen af elektronikkomponenter til vandpumper i biler. Til dato er håndteringen af de små, runde printplader med en diameter på omkring 4 cm blevet udført manuelt i treholdsskift.

“Som sådan er pakkeprocessen et lukket kredsløb, som er ensformigt og standardiseret. Dette var det afgørende kriterie for, at innovationsprojektet skulle rette sig præcis mod denne proces. Vi involverede også medarbejderne nøje i disse anliggender,” siger Loisel og tilføjer:

“Som et resultat heraf kan disse medlemmer af vores stab nu indsættes på andre arbejdspladser på mere målrettet vis. I kraft af vores vækst har vi brug for alle ledige hænder på produktionsområdet.”

Den mest krævende udfordring

Den største udfordring var ifølge Titanilla Komenda de meget korte gennemløbstider på fem til seks sekunders pakketid pr. komponent. For at implementere dette driftssikkert valgte hun sammen med Melecs UR5-modellen fra Universal Robots.

For at kunne imødekomme de høje krav, der er til den samlede applikation, skal UR-cobotten udføre en hel del individuelle opgaver. I denne forbindelse blev cobotten udstyret med et særligt gribeinstrument, som kombinerer tre laserscannere, tre flowgribere og en vakuumgriber i en enkelt enhed.

Processen har flere led: Efter adskillelsen af printpladerne placerer medarbejderen tre plader i cobottens arbejdsområde. Cobottens laserscannere registrerer indledningsvis tre printplader. Efterfølgende opsamler de tre flowgribere hver en printplade og placerer dernæst alle tre plader på en bakke. Bakken har plads til i alt 54 printplader. Så snart bakken er fuld, bruger cobotten sine vakuumgribere til at placere bakken i en æske – og når æsken er fuld af bakker, påsætter cobottens vakuumgriber et låg, hvorefter æskerne er klar til at blive fragtet ud til kunderne.

“Efter min mening beviser dette projekt, at det helt sikkert er muligt at opnå virkelig korte gennemløbstider med cobotter,” forklarer Komenda.

Medarbejderne aflastes

Ifølge Georg Loisel har medarbejderne taget godt imod deres nye “kollega”.

“Robotten er så let at arbejde med, at vores produktionsfolk ikke har nogen som helst problemer i deres interaktioner med den,” siger han.

“De tænder og slukker for cobotten og er også i stand til selv at udbedre mindre fejl. Den direkte interaktion med robotten var ny for vores produktionsstab, men de klarer det fremragende og er rigtig godt tilfredse med den aflastning, applikationen giver,” forklarer Georg Loisel, der ikke ser den nye UR5 som virksomhedens eneste robot fremover.

“Takket være Universal Robots kunne vi opnå en produktivitetsforøgelse på 25 procent på anvendelsesområdet. Robotten fungerer fuldstændig driftssikkert i treholdsskift, og lige nu antager vi, at investeringen vil have tjent sig selv hjem om halvandet år. UR-cobotterne er et fremragende supplement til vores automationsstrategi, og vi vil helt sikkert inkludere dem i fremtidige projekter,” slår han fast.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Markerede felter skal udfyldes *

*

200-125   300-075   210-260   210-060   300-115   100-105   300-101   400-101   300-320   300-070   300-206   200-310   300-135   300-208   810-403   400-050   640-916   642-997   300-209   400-201   200-355   352-001