Hjem / Teknologi & opfindelser / Bløde robotter kan nu spille bold
Blød robot.
Forskere har bygget robotter uden metaldele. De såkaldt bløde robotter er i stand til at spille bold og udføre komplekse opgaver såsom værktøjshåndtering.

Bløde robotter kan nu spille bold

Forskere fra Harvard Universitet har gjort såkaldt bløde robotter endnu smartere. Robotterne kan nu rulle, bore, sortere, måle væsker og sluge. En protype kan tilmed spille bold.

Nogle jobs kræver et godt greb i form af en fast gribearm, andre gange skal der en blød robothånd til. For eksempel til at håndtere tomater. Hidtil har bløde robotter været mindre smidige end deres ”hårdere” kolleger, men nu har forskere formået at give dem flere komplekse bevægelser.

De nye bevægelser er udviklet af forskere ved Harvard Universitet. Blandt andet kan de bløde robotter rulle, bore, sortere, måle væsker og sluge. Bevægelserne er praktiske i forbindelse med arbejde på steder, hvor mennesker ikke kan komme til, eller hvor arbejdet kræver akkuratesse kombineret med et blødere greb. Det kan være indsamling af svampeprøver på havets bund.

Hardware udskiftes med bløddele

Forskerne har opnået deres resultatet ved at udskifte alle de hårdere dele, der ellers kræves for at opbygge en robot. I stedet for elektricitet og ledninger, som blandt andet styrer bevægelser ved hjælp af trykluft og sammentrækkelige gummioverflader, indsættes bløde ventiler og en ny ”blød” oscillator. Robotten kan så at sige operere uden hård elektronik ved hjælp af gummi og luft.

”Det her er endnu et værktøj i værktøjskassen til at fremstille smarte, bløde robotter uden nogen elektronik, og uden nogen hårde ventiler,” forklarer post.doc. Daniel J. Preston, en af forskerne bag.

Indtil nu er oscillatorer med kredsløb, der kører i ring, lavet med elektroniske transistorer, som kræver hårde komponenter. Det samme gør de fleste mikrovæsker. Med systemet udviklet på Harvard arbejder robotterne ved hjælp af bløde komponenter og trykluft gennem gummislanger.

Robotter spiller bold og sorterer perler

For at teste systemet byggede Preston og hans hold fem ”bløde” robotter i prototype. Hver enkelt brugte en enkelt, konstant kilde af lufttryk for at køre tre pneumatiske aktuatorer (omformerne).

En af prototyperne var i stand til at bumpe en bold rundt i ring. En anden kunne rulle med et bræt for at sortere to størrelser perler. Til sidst faldt alle de mindste perler gennem et hul i siden af brættet. Metoden kan bruges til sortering af emner.

Forskerne håber, at deres mere smidige robotter får en fremtid i for eksempel laboratorier til sortering af farlige væsker eller vil blive indsat i menneskekroppen sammen med medicinske anordninger.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Markerede felter skal udfyldes *

*

200-125   300-075   210-260   210-060   300-115   100-105   300-101   400-101   300-320   300-070   300-206   200-310   300-135   300-208   810-403   400-050   640-916   642-997   300-209   400-201   200-355   352-001