Hjem / Kultur & samfund / AR placerer frihedsgudinden på dit sofabord
Nu kan du udforske Frihedsgudinden hjemmefra.

AR placerer frihedsgudinden på dit sofabord

Leg turist hjemme fra sofaen og oplev den berømte statue direkte fra din smartphone med en af de nye trends inden for turisme.

Der er ingen tvivl om, at teknologi har stor indflydelse på turisme, og især internettet og smartphonen har skabt mange nye muligheder både før og under ferien. Augmented- og virtual reality er også en af de trends, der i stadig stigende grad bliver udnyttet til turisme, og ifølge en rapport fra Statista skulle markedet for augmented reality vokse fra de nuværende 6 milliarder dollars til hele 198 milliarder i 2025.

Og netop muligheden for via mobilen at transportere os selv hurtigt og nemt til en turistdestination eller turistattraktion er kendetegnende for en ny turisme-trend. Den mulighed har Statue of Liberty-Ellis Island Foundation grebet og har nu skabt en app, der giver mulighed for at få en AR-version af Frihedsgudinden direkte på dit sofabord.

Statue of Liberty-appen giver flere muligheder for at udforske statuen samt få spændende detaljer og historier om Frihedsgudinden.

Åbning af nyt museum

Lanceringen af den nye Statue of Liberty AR-app falder sammen med åbningen af et nyt museum for Frihedsgudinden, og appen er både henvendt til besøgende af det nye museum samt andre, der planlægger en tur til Liberty Island, hvor den berømte statue befinder sig, eller blot vil opleve Frihedsgudinden uden den lange rejse.

Appen giver mulighed for at placere en højopløst version af statuen på dit bord derhjemme, og med din telefon kan du bevæge dig rundt om den og opleve flere spændende effekter. Du kan også placere en version af statuen i fuld størrelse for dine fødder, for at få en fornemmelse af præcis hvor stor den er.

Derudover er der flere AR-oplevelser indbygget, og du kan bl.a. opleve via timelapse, hvordan kobberet på statuen har ændret sig over tid. Der gemmer sig mange spændende informationer om Frihedsgudinden, og appen giver mange detaljer, som både skal motivere turister og give en samlet og god oplevelse.

Besøger du selve museet, vil appen desuden tilbyde dig et kort og en audio-guide over området.

Appen er gratis og kan indtil videre downloades til iOS. Søg på Statue of Liberty AR i Apple Store.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Markerede felter skal udfyldes *

*

200-125   300-075   210-260   210-060   300-115   100-105   300-101   400-101   300-320   300-070   300-206   200-310   300-135   300-208   810-403   400-050   640-916   642-997   300-209   400-201   200-355   352-001