Hjem / Teknologi & opfindelser / Algoritme tjekker hvordan fiskene har det
Med bestemte data fodret til en nyudviklet algoritme kan forskere forudsige trivslen og væksten hos fisk.
Med bestemte data fodret til en nyudviklet algoritme kan forskere forudsige trivslen og væksten hos fisk.

Algoritme tjekker hvordan fiskene har det

Nordiske forskere har udviklet en algoritme, som afslører, om havfisk påvirkes af miljø- og klimaforandringer. Værktøjet skal muligvis også overvåge rejebestande i Thailand.

Algoritmer kan mere end styre robotter eller fordele indhold på tjenester alt efter brugerens præferencer. En nordisk udviklet algoritme kan nu også forudse væksten hos fisk og måle, om forandringer i miljøet og klimaet har indflydelse. Vel at mærke uden at kende fiskens oprindelige vægt, dens genetik eller hvor let adgang den har til føde.

”Ved hjælp af maskinlæring har vi fundet frem til, at hvis vi fodrer algoritmen med data om fiskens vægt plus to biokemiske faktorer om fiskens fordøjelsessystem og udnyttelse af protein, kan algoritmen meget præcist forudsige vækstraten,” forklarer lektor Poramate Manoonpong fra SDU Embodied Systems for Robotics and Learning.

Sektionen under Syddansk Universitet arbejder med robotteknologi, maskinlæring og kunstig intelligens.

Algoritme skal hjælpe biologer

Teknik og matematik er dog ikke nok. For at udarbejde værktøjet har lektor Manoonpong samarbejdet med biokemiker Krisna Rungruangsak-Torrissen fra Havforskningsinstituttet i Norge. Tidligere har biologer været i vildrede, når de skulle estimere, trivsel og vækst hos vilde fisk. Her er den nye algoritme et effektivt værktøj.

”Vores arbejde vil være en stor hjælp til at minimere usikkerheden, når vi vurderer vildtbestanden. Det giver os et unikt værktøj til at vurdere, hvordan miljøpåvirkninger og klimaændringer spiller ind på fisks vækst og velvære,” siger Krisna Rungruangsak-Torrissen.

”De fleste forskere er endnu ikke klar over, hvor stor en betydning biokemiske faktorer som fordøjelseseffektivitet (T/C ratio) har på væksten,” forklarer biokemikeren.

Matematiker og biokemiker deler viden

Tilsammen har de to forskere en enorm viden og mængde data at trække på. Poramate Manoonpong er ekspert i neurale netværk og inspireret af dyrs hjerner og nervesystemer, har han designet kunstige hjerner. Krisna Rungruangsak-Torrissen har i 30 år opbygget en detaljeret database over laks.

Efter en samtale mellem de to forskere, delte Rungruangsak-Torrissen sin viden og store datamængde med forskeren i kunstig intelligens, hvorefter Poramate Manoonpong satte det hele ind i matematiske modeller.

”Kunstige neurale netværk har tidligere været brugt til at forudsige vejret og til at få robotter til at bevæge sig, men det er første gang, at vi viser, at det kan bruges til at forudsige væksten hos dyr,” fortæller Poramate Manoonpong.

Forskerne har nu kontakt til forskere i Thailand, som ønsker at samarbejde om at udvikle en lignende algoritme til at følge vilde fisk- og rejebestande omkring Thailand.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Markerede felter skal udfyldes *

*

200-125   300-075   210-260   210-060   300-115   100-105   300-101   400-101   300-320   300-070   300-206   200-310   300-135   300-208   810-403   400-050   640-916   642-997   300-209   400-201   200-355   352-001