Hjem / Hjem & familie / AI tumler omkring med både din hund og kat
Der er masser af god leg i denne robot til at underholde dit kæledyr, når du er på arbejde.

AI tumler omkring med både din hund og kat

Denne hjemmerobot er i stand til at lege på en helt anderledes stimulerende måde ved hjælp af kunstig intelligens.

Alle kæledyrsejere ved jo kun alt for godt, at en hund eller kat, som de efterlader alene derhjemme, mens de er på arbejde, godt kan komme til at kede sig. Dyrevenlige robotkonstruktører har da også i tidens løb lanceret hjemmerobotter, der mener at kunne underholde dit dyr på forskellig måde og samtidig lade dig både se dem lege og sige noget til Fido eller Kisser via din mobil. Det kan naturligvis være glimrende, men giver dig på den anden side ikke helt samme arbejdsro, som hvis robotten selv kunne finde ud af at lege med dit kæledyr. Det kan Felik.

Felik er et lille wi-fi-forbundet apparat, som kan hænge på din væg eller stå på en hylde. Herfra holder enheden så øje med alle bevægelser i kæledyrshøjde med sit indbyggede infrarøde kamera. En intelligent genkendelsesalgoritme spotter øjeblikkeligt, når Fido eller Kisser er i nabolaget og er også i stand til at kende forskel på snude og halespids og derved være klar over, hvorhen dyret vil bevæge sig. Og så er det klar til leg.

Efter prikken

Felik udsender nemlig en tynd, skinnende lav-intensitet laserplet ned på gulvet lige foran kæledyrene. Det pirrer naturligvis dyrenes instinkter, så de straks giver sig til at jage efter den frække røde prik, men takket være den kunstige intelligens, kan apparatet flytte lyspletten otte gange hurtigere, end et menneske vil være i stand til. Det giver en meget mere engageret leg, fordi dyret virkelig føler, at det jager noget, der flygter fra dem frem for noget, der bare svirrer vilkårligt rundt på gulvet.

Du slipper dog ikke helt for en medfølgende IOS/Android app, for dermed kan du indstille underholdningens tidspunkt og varighed og begrænse legearealet, ligesom du da også kan kikke med gennem det indbyggede 720p videokamera. Kan du slet ikke lade være, kan du også selv styre laseren.

Felik har haft succes som et Kickstarter-projekt og forsøger sig nu også på Indiegogo. Kommer apparatet i fuld produktion, vil den anslåede salgspris komme til at ligge på ca. 98 dollar.

Se Felik i aktion:

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Markerede felter skal udfyldes *

*

200-125   300-075   210-260   210-060   300-115   100-105   300-101   400-101   300-320   300-070   300-206   200-310   300-135   300-208   810-403   400-050   640-916   642-997   300-209   400-201   200-355   352-001