Hjem / Sundhed & sygdom / AI kan forudsige dødsfald blandt indlagte
Den nye algoritme fra Medical Brain beregner risiko for en patients snarlig død, men kan også bruges til at skræddersy bedre behandlinger.
Den nye algoritme fra Medical Brain beregner risiko for en patients snarlige død, men kan også bruges til at skræddersy bedre behandlinger.

AI kan forudsige dødsfald blandt indlagte

Googles firma Medical Brain har udviklet en algoritmetype, der kan beregne sandsynligheden for, at hospitalspatienter dør, mens de er indlagte. Træfsikkerheden er på 95 procent.

Firmaet, der tidligere hed Google Brain, har tidligere udviklet et AI-program, der ud fra en dødeligt syg patients genom kan foreslå en egnet og forhåbentlig livsreddende behandling, men hvor alvorligt livstruende er så patienternes sygdom reelt?

Det nye intelligente programs beregninger er baseret på en omfattende datamængde og inkluderer data og detaljer hentet fra patienternes sygejournaler og forskellige rapporter, pdf-filer og endog hurtigt nedkradsede håndskrevne noter.

Eksempelvis beregnede algoritmen sandsynligheden for, at en patient med brystkræft, der var ved sprede sig, ville dø under indlæggelse. På grundlag af 175.639 forskellige data vurderede Medical Brain-algoritmen, at risikoen for det resultat var 19,9 procent. Til sammenligning gav hospitalets egen Early Warning Score, som lægerne ellers bruger til samme type overslag, en vurdering på 9,3 procent. Men inden for to uger var patienten død.

Selv om programmets procentskøn måske ikke umiddelbart synes stort, viser det med al ønskelig tydelighed træfsikkerheden, når det gælder snarlig mulig død og ikke bare almindelig dødsrisiko.

Nøjagtighed er over 90 procent

Programmet er blevet prøvekørt på to hospitaler. Her blev træfsikkerheden målt til 93 procent på det ene hospital og 95 procent på det andet. Pålideligheden overstiger dermed andre metoder til lignende kliniske beregninger. Programmet forventes også at kunne udvikles til brug i andre kliniske sammenhænge og til andre behandlingssteder uden for hospitalsverdenen.

Målingerne er blevet mødt med både chok, håb og fortvivlelse, men den gode nyhed er, at lægerne får bedre grundlag for en skræddersyet, målrettet behandling. Programmer giver nemlig samtidig en nøjagtig angivelse af hvilke informationer, der har ført til de forskellige forudsigelser.

Lederen af firmaets forskningsafdeling, Jeff Dean, er ved at udvide algoritmen til også at indgå i programmer, der kan forudsige symptomer og sygdomme med en nøjagtighed, der ligger omkring 95 procent.
Dean forestiller sig en fremtid, hvor AI-programmer vurderer patientdata og stiller foreløbige diagnoser, som vil kunne føre til langt bedre udsigt til helbredelse med mindre forekomst af fejltagelser og fejlbehandling.

Tilføj en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort. Markerede felter skal udfyldes *

*

200-125   300-075   210-260   210-060   300-115   100-105   300-101   400-101   300-320   300-070   300-206   200-310   300-135   300-208   810-403   400-050   640-916   642-997   300-209   400-201   200-355   352-001